Om mig selv
(Vurderingen af ens egen person er subjektiv, og det er derfor vanskeligt at fremstille et korrekt selvportræt. Ikke desto mindre skulle de følgende linjer give oplysning om de punkter, som er særlig vigtige for mig. De vedlagte uddrag af referencer skal hjælpe med til at supplere billedet).
Det er vigtigt for mig, at min indsats og det resulterende arbejde har et innovativt og fremadrettet sigte. Hvor det er muligt, vil jeg i mine løsninger gennem et struktureret og udvidet design søge altid at indbygge mulighed for ændringer. Dette kan ske gennem en klar og omfattende analyse af projektforløbet og de erhvervsmæssige omgivelser.
Jeg arbejder fleksibelt og udholdende, altid med kunden i fokus. I samarbejdet med kundens medarbejdere, enten fra en fagafdeling eller fra dataafdelingen, har jeg normalt været værdsat som sparringspartner. Jeg giver gerne min viden fra mig, ikke mindst igennem klar struktureret dokumentation. Hvis det er nødvendigt, kan jeg godt være perfektionist – uden dog at miste jordforbindelsen.
Projektledelse, opbygning af business design, koncepter og deres gennemførelse ( Dynamics AX / X++, SAP / Abap, Mapper og Cobol) og indføring af brugeren er en del af min portefølje.
Siden 1983 – efter EDB uddannelse i Danmark – har jeg blandt andet arbejdet med opstilling og udvikling af kommercielle applikationer indenfor bogføring, kontrakt- og ordrebehandling, lagerbogføring og lagerstyring, EDIFACT / EDI, bankinformation samt med opgaver indenfor det flyvende personel hos U.S. Airforce.
Siden 1998 har jeg koncentreret mig om Dynamics AX. I de sidste 6 år har jeg primært arbejdet med AX, men på grund af min løbende assistance til kunder indenfor SAP er jeg også i stand til at løse opgaver indenfor SAP området, samt til at foretage almindelig programudvikling.
Mit område er den vestlige hemisfære, hvor jeg i muligt omfang arbejder fra Danmark (har i Nord-Sjælland en bolig) og Schweiz, men jeg kan også arbejde direkte på en virksomheds hjemsted - i princippet hvor som helst i verden.
Uddrag fra referencer
(oversat fra tysk)
Buchzentrum AG, Hägendorf
…hr. Lund-Jensen er kendetegnet ved stor selvstændighed, en meget struktureret tilgang og en fremragende analyseevne. De af ham udviklede løsninger (i Dynamics AX eget programmeringssprog X++ i forbindelse med Oracle) er slanke, veldokumenterede og vel udført…
…især vil vi gerne fremhæve hr. Lund-Jensens overordentlig gode beredskab. Han stod os i de kritiske faser til enhver tid til rådighed og ydede selv under højt pres og ved meget komplekse opgavestillinger fremragende arbejde…
T-Systems, Basel
…hr. Lund-Jensen har en fremragende, dybtgående faglig viden og en særdeles omfattende arfaring indenfor sit arbejdsområde. Takket være sin klare forståelse planlagde og organiserede han opgaverne systematisk og med klare prioriteringer…
…indsatsen og resultaterne var perfekt afstemte efter hinanden, og resultaterne overgik ofte målene...
Rega, Zürich
…hr. Lund-Jensens ydelser har vi altid sat stor pris på. Samarbejdet med ham var præget af åbenhed, pålidelighed og stor forståelse for de forskellige kundeforhold….
…på grund af hans udholdenhed og metodiske tilgang blev alle projekter afsluttet vellykket og indenfor budgettet…
EDS, Zürich
…vi har lært hr. Lund-Jensen at kende som en meget ydedygtig, fleksibel og pålidelig medarbejder, der stadig bragte konstruktive forslag ind sit arbejde. Som følge af hans store fagkundskab, hans analytiske tænkemåde og selvstændige arbejdsmåde afsluttede han med hensyn til kvalitet og kvantitet de ham stillede opgaver til vores fulde tilfredshed…
…som projektleder formåede han trods vanskelige omstændigheder at afslutte projektet til tiden og med meget høj kvalitet…
Metro, Zug
…han råder over en omfattende ekspertise og en hurtig opfattelsesevne. Hr. Lund-Jensen var kendetegnet ved en systematisk arbejdsmåde og et afbalanceret væsen og viste selv i prioder med stor arbejdsbyrde udholdenhed og vedholdenhed…
UBS, Zürich
…vi kender hr. Lund-Jensen som en initiativrig, idérig og venlig medarbejder, som løste sine opgaver med stor interesse og bestandig til vores fulde tilfredshed…
Oversigt CV
Anmodning om dokumenter
Har jeg fanget deres interesse, så tilsender jeg dem gerne mine dokumenter med E-Mail.
Udførte arbejder
|